Yoga for Mor – Efterfødselsyoga


Kom i form efter fødslen på en blid og nænsom måde med funktionel efterfødselsyoga.
Fokus er især på bækkenbund, kernemuskulatur og balder samt ryg, nakke, skuldre og arme. Det er ofte disse områder, din krop har godt af at få arbejdet igennem efter en graviditet og fødsel, og belastningen af at bære baby på armen.

På mine efterfødselsyoga hold ved Amager Strand via FOF er der fokus på åndedrætsbevidsthed. Åndedrættet spiller en central rolle i forhold til at styrke din bækkenbund og kerne igen, og det er et vigtigt redskab til at skabe ro, nærvær og balance i krop og sind.

På dette efterfødselsforløb får du redskaber til at blive bevidst om og bruge din krop mere funktionelt og stærkt i dine hverdagsbevægelser – også fremover, når du ikke lige er til træning eller yoga.


Efterfødselsyoga på Amager

Der er naturligvis plads til både vågne, sovende og spisende babyer på efterfødselsyoga-holdet (fra ca. 5 uger efter fødslen).

Jeg gør meget ud af at imødekomme hver enkelt deltager. Alle kan være med uanset forskellige kropslige udfordringer, niveau og yogaerfaring. Du kan læse mere om mig her


Dette kursus ligger langt fra de drop-in tilbud, jeg prøvede på min første barsel. Hos Louise har jeg fået et sammenhængende forløb med en dybt dedikeret underviser, som sætter en ære i at kende den enkelte kursist.
Jeg har fået den bedste individuelle vejledning og tips til at bevæge mig rigtigt på turen med barnevognen.
Jeg har lært de mest behagelige og meningsfulde øvelser, som har fået mine mavemuskler til at vende tilbage.
Jeg tog endda forløbet to gange, fordi jeg var så vanvittig glad for det. Jeg kan kun sige, at enhver nybagt mor bør unde sig selv dette kursus.
Tusind tak, Louise!

– Agnete, mor til nye tvillinger og et barn på 4 år.

Undervisningen er til dels inspireret af den dygtige fysioterapeut Elin Solheim og hendes anvendelse af ny og veldokumenteret viden om bindevæv, funktionel kerne og bækkenbund.

På disse efterfødselsyoga-hold er der plads til individuel vejledning i en tryg atmosfære. Der er god mulighed for socialt samvær med de andre mødre, ved f.eks. at gå en tur ved stranden efter yoga. Yogalokalet ligger lige ved og med udsigt til Amager Strand og ganske nær metroen.

Kunne du tænke dig at dyrke efterfødselsyoga med andre mødre et sted, hvor du kan medbringe din baby både sovende eller vågen, så tilmeld dig dette kursus. Barnevogne kan stilles i trygge omgivelser lige uden for de store vinduer ind til yogalokalet.


Praktisk information om holdet

Varighed: 90 min. pr. gang.
Antal undervisningsgange: 10 gange.
Pris pr. deltager kr.: 1350,- (studerende/arbejdsledige kr.: 1230,-)
Sted: Amager Strandvej 140 H, 2300 København S.

Tid: Onsdage kl. 11.00-12.30

Datoer: Se datoerne og book hos FOF her (Opstart 11. sep. 24) eller her (Opstart 4. dec. 24)