Skoven Kalder Retræte i 2026:
Med Thorn Yoga i Sverige d. 30 oktober.-1. november.
Booking af pladser åbner i løbet af februar 2026. Skriv til mig på info@thornyoga.dk, hvis du vil have mere information.

I 2026 er Thorn Yoga hyret til at undervise på et yoga retreat hos vidunderlige “Skoven Kalder” i Blekinge, Sydsverige.
En weekend med yoga & meditation, masser af ro, nærvær & god tid midt i den vidunderlige svenske efterårsnatur.
Tag med ud i skoven, ned i gear, ind i fredfyldt stilhed. Der vil være rig mulighed for sauna og dyp i søen, hygge ved brændeovnen, på terrassen og naturligvis gåture og tid i skoven.
Maden er lækker og vegetarisk. Indkvartering i hytter rundt i skoven nær hovedhuset, hvor der også er værelser samt en hyggelig opholdstue med brændeovn. Hytterne har hverken vand eller toilet men til gengæld varme og elektricitet. I hovedhuset og huset med spisesal findes fine badeværelser med toiletter og varmt brusebad. Med smuk udsigt til skoven ligger yogasalen i et hus for sig selv. Søen med sauna ligger i gåafstand fra yogasalen.
I løbet af denne weekend vil jeg undervise ca. 5 yoga/meditationsklasser i alt á 75-120 minutters varighed. Både blid og mere dynamisk yoga. Skovbad med udemeditation kan indgå som en af klasserne.









PRISER OG TILMELDING:
Booking og betaling for hele weekenden sker direkte til Skoven Kalder via link, som kan tilgås her på siden i løbet af februar, når der åbnes for tilmelding.
Priser inklusiv moms:
Ved bestilling senest d. 1. juni 2026:
Deleværelser pr. pers. kr.: 4500,-
Enkeltværelser pr. pers. kr.: 5100,-
Leje af linned pr. pers. kr.: 150,-
Efter d. 1. juni 2026 stiger priserne med 400 kr. pr. billet.
Skriv endelig til info@thornyoga.dk, hvis du har spørgsmål.
Følg med her på siden eller hold dig opdateret via Skoven Kalder, Thorn Yoga på facebook og instagram og se flere billeder fra Skoven Kalder her.